tirsdag den 27. januar 2015

ONE OF THOSE DAYS


Her vågnede jeg rigtig godt i morges og troede, at det ville blive en fremragende dag. Jeg havde planlagt min dag og tog det som det kom. Det har så bare slet ikke været min dag i dag, og jeg kommer derfor også med en nyhed som jeg ikke er glad for.
Min dag startede med tandlægen. Come on, ingen elsker det. Men det varede heldigvis ikke længe, og inden jeg så mig om, så var jeg ude af deres dør 270 kroner fattigere (hvilket var meget billegere end jeg havde regnet med!).
Så tog jeg i Føtex, hvilket jeg fortryder nu. Jeg havde selvfølgelig dårlig net i butikken, og som om det ikke kunne blive bedre, så tabte jeg min telefon. Faktisk så voldsomt, at den nu er gået i stykker. Så nu er jeg også uden telefon.
Fint nok, men så har jeg jo selvfølgelig også glemt mit hævekort hjemme i lejligheden, så det skulle også lige hentes.
Og nu til det sørgelig (i hvert fald for mig) - Mit kamera er jo som sagt gået i stykker, så jeg tog da ned i butikken for at høre, hvad der var galt og hvad jeg kunne gøre. Vi kom så frem til 3 ting som jeg kunne gøre;
1. Købe et nyt objektiv til et par tusinde kroner.
2. Købe et nyt kamera.
3. Betale 700 kroner for at få et tilbud om at få det lavet + betale hvad det nu end koster (et par tusinde kroner).
Så alt i alt så bliver februar en dyr måned og der skal helt klart spares, og jeg kommer nok ikke til at kunne blogge særlig meget, netop fordi jeg er rimelig meget imod dårlige billeder og ikke føler, at det er det samme.

Hold nu op, et langt indlæg? Men ja, sådan har min dag i dag været, og lad os nu se hvordan det kommer til at gå nede i fitness senere.. Må I alle have en bedre dag end jeg! Kys♥.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar