søndag den 14. juni 2015

RUN IN STYLE

Løbe tights fra Champion

Søndagen er kommet og det er hermed min sidste dag i min sommerferie (glæd jer til at komme ud at arbejde, mindre ferie!). Det betyder også at Ns og min challenge starter i morgen. Vi har simpelthen besluttet os for, at tage os mere sammen. En helt måned skal vi undgå slik, sodavand, kager, alkohol og lignende. Vi har dog aftalt at hvis det virkelig bliver nødvendigt, så kan sådan noget som Nellie Dellies chokolader gå eller frugtstænger. Udover at cutte alt det gode mad (kommer fandeme til at savne det!), så skal vi også træne mere end vi plejer - faktisk hele 5 dage om ugen, mandag til fredag. Det er vi heller ikke så vant til, og for mig kommer det nok til at blive mest hårdt om fredagen efter en 10 timers vagt. Én måned - mon ikke vi lige kan klare det? Kan jo være at vi kan forsætte efterfølgende. 
Det er også her, at mine nye tights kommer ind i billedet. Nanna købte dem med hjem fra Sverige, fordi jeg følte jeg trængte til endnu et par, som jeg kan skifte imellem. Jeg er ret glade for dem og synes at de er virkelig seje på et eller andet punkt!
Vores mål er primært at kunne se forskel på vores maver, nu hvor vi nærmer os noget lækkert sommervejr. Derfor kommer der nok også en ugentlig opdatering fra mig af med processen og måske billeder af fremgang - hvis det da kommer! Jeg håber at I vil følge med og kom gerne med nogle gode råd og input!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar